Hypnose

Hypnose er en metode der, i samarbejde med dig, anvendes ved tilstande som bekymringer, angst eller andet som begrænser dig. Det er også muligt at anvende hypnose, hvis du har et ønske om at ændre vaner. Det kan f.eks. være at du ønsker at tabe dig eller blive røgfri.


Inden vi går i gang med den egentlige hypnose, drøfter vi din problemstilling, samt hvad du håber at opnå. Under samtalen bliver du grundigt informeret om forløbet, og vi bliver enige om hvad der skal ske, så du kan føle dig helt tryg.


Du har altid selv mulighed for at gå ud af hypnosen, hvis du ønsker det. Under hypnosen kan du både føle dig helt vågen og mere drømmende, så der både er kontakt til dit bevidste- og ubevidste sind.


Hypnose opleves på forskellige måder. For de fleste er det ligesom at dagdrømme. Nogen fyldes af energi, mens andre bliver behageligt afslappet. Det er begge helt naturlige reaktioner på hypnosen.
I hypnosen anvender jeg en kombination af forskellige teknikker. Det er for, at du, på bedst mulig måde, kan opnå dine ønskede forandringer.


Kontakt


Læs mere om tidsbestilling og praktiske oplysninger.



Anbefalinger

Tak til alle, som vælger at benytte Frederikssund Hypnoterapi på jeres udviklingsrejse.

Også tak til de af jer, som skriver et par ord om jeres oplevelse. Det glæder mig meget, at I vil dele det. Nedenfor kan I se nogle af tilbagemeldingerne.


Angst for højder:

Jeg er 22 år, og har altid haft en frygt for højder.

Jeg gik helt i panik på gangbroer, trapper med åbne trin, tårne og kørsel i bjerge.

Jeg besluttede, at jeg ville prøve hypnose.
Jeg var hos Lene to gange og allerede efter første gang, kunne jeg gå tur ved en skrænt uden at gå helt i panik.

Nu glæder jeg mig til nogle flere udfordringer henover sommeren.
Lene er god til at forklare forløbet, så det er meget beroligende, og det er en hyggelig klinik. Kan varmt anbefales.


Stress:

Jeg har været i hypnoseterapi hos Lene.

Da jeg kom første gang, var jeg fuld af angst, uro og tristhed. Lene har vist mig måder og muligheder til at ændre mit mindset. Hun har sået noget i mig via hypnosen, der har givet mig glæden tilbage i hverdagen, troen at 'Jeg er okey', og at jeg er klar til at møde en ny dag - hver dag.

Jeg anbefaler Lene og Frederikssund Hypnoterapi alt jeg kan. Hun er så lyttende, ægte og en dygtig hypnoterapeut, og der er en virkelig tryg og rar stemning i klinikken.